Fra Miwers Arkiv #2- Skitsebog

Lidt mere fra mine gemmer.
For nogle år siden boede jeg i den del af Vesterbro hvor der stadigvæk er meget salg af narko.
stofferne flyder i gaderne. Og det er ikke usædvanligt at høre porte blive sparket op om aftenen, fordi folk desperat leder efter et sted hvor de kan fixe i fred.
Udover de arme misbrugere, er der også en hel del åbenlyst salg af hovedsageligt kokain i gaderne, nærmere bestemt Viktoriagade og Abel Catrines Gade.

Jeg boede på hjørnet af de to gader (som egentlig er et skråhjørne da det to gader mødes som et V). Og det var ikke usædvanligt at cokepusherne stod lige nede under vores vinduer om aftenen og solgte deres varer og ellers kæftede op.

Her er et par skitser af nogle af typerne i gaden i dyreudgaver (åbenbart noget der falder mig lettere)
Ovenstående skitse forestiller en af de pushere der holdt til under vores vinduer i mørket.

Nedestående skitse viser meget godt den frustration man kunne have når man stod bag persiennerne og følte sig forstyrret og lidt truet af aktiviteterne på gaden. Der var en følelse af afmagt.
Skitsen er fra et tidspunkt hvor jeg stadigvæk havde planer om at lave tegneserier med min gamle figur, Robert Tamandua.

Og fyren herunder er en man ofte så i gaden.
Udadtil holdt han til i en uskyldigt udseende kaffeklub. Men for os der boede der var det ret tydeligt at havde fingrene nede i mere end bare kaffedåsen.
Selvom han her er tegnet som en flodhest, passer hans kropsbygning meget godt til hvordan han så ud. Han lignede en der havde været meget stærk som ung, men som havde haft en eller anden ulykke og, udover en kraftig halten, også havde taget en del på i vægt.

Miwer

One Reply to “Fra Miwers Arkiv #2- Skitsebog”

Lukket for kommentarer.